Når man tænker på mad i middelalderen, dukker der måske billeder op af store stege, grove brød og enorme festmåltider på slotte og herregårde. Men faktisk havde man også en ganske veludviklet tradition for søde sager.
Og selvom desserterne dengang var noget anderledes end dem, vi kender i dag, var middelalderens kokke bestemt ikke bange for at eksperimentere med sukker, honning, frugt, krydderier og forskellige former for bagværk.
Middelalderen strakte sig omtrent fra det 5. til det 15. århundrede, og i løbet af perioden udviklede det europæiske køkken sig markant.
Dengang var dessert dog ikke nødvendigvis en selvstændig afslutning på måltidet. Ved større festmåltider blev søde og salte retter ofte serveret samtidig, og gæsterne kunne derfor sagtens spise kød, tærter og søde specialiteter som en del af samme servering.
Ifølge madhistorikere blev sukker især mere udbredt blandt Europas velhavende befolkning fra 1200-tallet og frem.
Her er 12 søde specialiteter fra middelalderen, hvor flere faktisk minder overraskende meget om desserter, vi stadig spiser i dag.
1. Comfits, middelalderens slik
Comfits var små søde bidder lavet af nødder eller frø, som blev overtrukket med sukker.
Man brugte blandt andet anisfrø, kommen og mandler, og resultatet mindede på flere måder om moderne sukkerovertrukne mandler og andet konfekt.
De små søde sager blev ikke kun spist for fornøjelsens skyld.
Man mente også, at visse ingredienser kunne hjælpe fordøjelsen, og derfor kunne comfits blive serveret efter et større måltid.
![]()
Læs også:
2. Payn puff, små fyldte kager
Payn puff var en engelsk specialitet, som bestod af små stykker bagværk med forskellige former for fyld.
Fyldet kunne eksempelvis bestå af fløde, tørret frugt, dadler, rosiner og krydderier som ingefær.
Nogle opskrifter kombinerede endda de søde ingredienser med benmarv, hvilket måske lyder lidt specielt med moderne smagsløg.
Det var dog ikke usædvanligt i middelalderen, hvor grænsen mellem søde og salte retter var langt mindre tydelig.
3. Risengrød, en gammel klassiker
Risengrød og søde risretter har en længere historie i Europa, end mange måske forestiller sig.
Allerede i 1300-tallet fandtes der italienske opskrifter på sød risengrød, mens engelske opskrifter dukkede op i 1400-tallet.
En interessant detalje er, at man ofte brugte mandelmælk frem for almindelig komælk.
Mandelmælk var nemlig praktisk i middelalderens køkkener, blandt andet fordi den var lettere at opbevare og anvende under forskellige religiøse fasteregler.
Grøden blev sødet med sukker eller honning og kunne krydres efter smag.
4. Sambocade, middelalderens cheesecake
Hvis du er vild med cheesecake, ville sambocade måske have været noget for dig.
Denne engelske dessert kan spores tilbage til slutningen af 1300-tallet og minder om en tidlig version af en ostetærte.
Fyldet bestod af friskost eller afdryppet ostemasse, æggehvider, sukker og hyldeblomster.
Blandingen blev bagt i en tærtebund og efterfølgende smagt til med rosenvand.
Resultatet var en forholdsvis let og blomsteragtig ostekage, som adskilte sig fra de mere kompakte cheesecakes, vi kender i dag.
5. Søde gryderetter med frugt
I middelalderen var gryderetter ikke nødvendigvis noget, der kun indeholdt kød og grøntsager.
Man lavede også søde versioner, hvor frugt, vin, sukker og krydderier blev kogt sammen til en tyk masse.
Kirsebær var eksempelvis en populær ingrediens.
En opskrift beskrev en blanding af kirsebær, rødvin, sukker, smør og nelliker, som blev jævnet med brødkrummer.
Andre versioner brugte roser, mandelmælk, dadler, kanel, ingefær og safran.
Det var med andre ord ikke ligefrem kedelige smagskombinationer.
6. Tardepolene, frugttærter med krydderier
Frugttærter var også populære i middelalderen, og tardepolene var en af de mere interessante varianter.
Denne tærte kunne indeholde pærer, dadler, figner, mandler og rosiner.
Ingredienserne blev samlet i en tærtebund, hvor fyldet ofte fik en mere fast og kagelignende konsistens end moderne frugttærter.
Man brugte også gerne krydderier som kanel for at give frugten ekstra smag.
Senere opskrifter viser, at både jordbær og andre frugter blev brugt i lignende tærter.
7. Gyldent brød, en tidlig version af arme riddere
Arme riddere er bestemt ikke nogen moderne opfindelse.
I både Frankrig og Italien fandtes der allerede i middelalderen opskrifter på brød, der blev vendt i æg og stegt gyldent i fedtstof.
I Frankrig blev retten blandt andet kaldt tostées dorées, hvilket kan oversættes til gyldent ristet brød.
Brødet blev stegt i smør eller fedt og serveret med sukker.
Nogle opskrifter brugte også rosenvand til at give retten en mere aromatisk smag.
Det minder ganske meget om de arme riddere, vi stadig laver i dag.
8. Pærer kogt i vin og krydderier
Pocherede pærer er endnu en dessert, som har rødder langt tilbage i historien.
I middelalderens England fandtes en ret kaldet peeres in confyt.
Her blev pærer kogt med blandt andet hindbær, rødvin, ingefær, eddike og sukker.
Under tilberedningen blev pærerne bløde og fik en flot rødlig farve fra vinen og bærrene.
Det gav en dessert med både sødme, syre og krydret varme.
En kombination, som stadig fungerer glimrende i moderne desserter.
9. Llet malcuita – en tidlig creme-dessert
I 1300-tallets Catalonien lavede man en dessert kaldet llet malcuita.
Navnet betyder omtrent dårligt kogt mælk, men retten var langt mere appetitlig, end navnet antyder.
Den bestod af mælk, æg og brød, som blev tilberedt til en tyk og cremet konsistens.
Desserten betragtes som en tidlig slægtning til crema catalana, der i dag er kendt for sin cremede konsistens og karamelliserede sukkeroverflade.
Middelalderversionen havde dog ikke nødvendigvis det sprøde sukkerlåg, som kendetegner den moderne dessert.
10. Gyngerbrede, middelalderens honningkage
Ingefær var et populært krydderi i middelalderens søde køkken, og gyngerbrede var en af de retter, hvor det virkelig fik lov til at spille hovedrollen.
Selvom navnet minder om det engelske gingerbread, var middelalderversionen ganske anderledes end nutidens bløde honningkager.
Man begyndte typisk med opvarmet honning, som blev blandet med ingefær, kanel, nelliker og andre krydderier.
Derefter blev blandingen jævnet med brødkrummer og formet til mindre stykker.
Resultatet var en sød og kraftigt krydret konfekt, der kunne have en forholdsvis fast konsistens.
11. Taillis, en dessert, der kunne skæres i skiver
Taillis var en interessant middelalderdessert, som blandt andet blev lavet med figner, druer og mandelmælk.
For at gøre blandingen fast tilsatte man ristet brød, som fungerede som jævning.
Ingredienserne blev kogt sammen og hældt i en form, hvor massen fik lov til at sætte sig.
Når desserten var blevet fast, kunne den skæres i skiver og serveres.
Nogle versioner blev særligt forbundet med fastetiden, fordi de ikke indeholdt mælk eller æg.
Det gjorde dem velegnede til perioder, hvor religiøse regler begrænsede brugen af bestemte animalske fødevarer.
12. Sprøde vafler med krydret vin
Middelalderens festmåltider kunne også afsluttes med tynde, sprøde vafler serveret sammen med krydret vin.
Vaflerne blev blandt andet kaldt oblées og var fremstillet af en enkel dej med hvedemel.
De blev presset meget tynde og bagt, så de fik en sprød konsistens.
Til vaflerne kunne man servere hippocras, en krydret vin med blandt andet kanel, ingefær, peber, muskatblomme og nelliker.
Drikken minder på flere måder om den gløgg og krydrede vin, vi kender i dag.
Kombinationen af sprøde vafler og aromatisk vin var en enkel, men ganske elegant måde at runde et større festmåltid af på.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: