Studenterbrød er lidt af en genistreg fra den danske bagerdisk. Tag en sprød mørdejsbund, smør den med syltetøj, læg et solidt lag romkuglemasse ovenpå og afslut med hvid glasur og krymmel. Mere kompliceret behøver det sådan set ikke at være.
Det giver til gengæld en kage med lidt af det hele. Mørdejen knaser, syltetøjet giver syre, romkuglemassen er tung og cremet, og glasuren leverer den søde afslutning.
Samtidig er studenterbrød en glimrende anledning til at få brugt de kagerester, der har samlet sig i fryseren. Chokoladekage, sandkage, roulade og afskårne kagebunde kan alle få et ganske glimrende comeback.
Studenterbrød og romkugler hænger sammen
Studenterbrødet er tæt beslægtet med en anden klassiker fra den danske bager: romkuglen.
Den store forskel er konstruktionen. I stedet for at trille kagemassen til kugler bliver den fordelt i et tykt lag oven på mørdej og syltetøj.
Det betyder også, at konsistensen på romkuglemassen er vigtig. Den skal være blød nok til at kunne fordeles uden at ødelægge bunden, men fast nok til, at de færdige studenterbrød kan skæres i skarpe firkanter.
Er massen meget blød, kan den få lidt ekstra tid på køl inden samlingen.
![]()
Læs også:
Gem kageresterne i fryseren
Romkuglemasse er en af de bedre undskyldninger for aldrig at smide et stykke kage ud.
Rester af chokoladekage, roulade, sandkage og andre bløde kager kan fryses ned løbende. Når der er samlet nok, kan de tøes op og forvandles til romkuglemasse.
Du behøver altså ikke bage en hel kage specifikt til studenterbrødene.
Smagen vil naturligvis variere alt efter, hvilke kager der ryger i blandingen, og det er en del af charmen. En stor andel chokoladekage giver en mørkere og mere intens masse, mens lyse kager giver en mildere base.
Rom eller romessens?
Ægte rom kan selvfølgelig bruges, men hvis målet er den meget genkendelige smag fra klassiske romkugler og studenterbrød, har romessens en klar fordel.
Den karakteristiske aroma er kraftig og koncentreret og giver hurtigt den smag, mange forbinder med kagerne fra bageren.
Tilsæt lidt ad gangen. Der er kort afstand mellem passende mængder romessens og en kagemasse, hvor alt andet bliver overdøvet.
Syltetøjet giver det syrlige modspil
Hindbærsyltetøj er det klassiske valg mellem mørdej og romkuglemasse.
Det giver god mening, fordi hindbærrenes syre skærer gennem den forholdsvis tunge og søde kage. Men der er ingen grund til at være religiøs omkring hindbær.
Solbær, ribs eller stikkelsbær kan også fungere, især hvis du gerne vil have mere syre.
Laget skal være tydeligt uden at være så tykt, at hele konstruktionen begynder at skøjte rundt, når romkuglemassen lægges ovenpå.
Opskrift på hjemmelavede studenterbrød
Arbejdstid: ca. 20 minutter
Køletid: ca. 1-2 timer
Bagetid: 16-18 minutter
Antal: ca. 12 stk.
Ingredienser til mørdejen
- 200 g hvedemel
- 80 g flormelis
- 100 g koldt smør
- 1 lille æg
Fyld
- 800 g færdig romkuglemasse
- 1,5 dl hindbærsyltetøj eller anden syrlig syltetøj
Glasur og pynt
- 200 g flormelis
- Lidt vand eller pasteuriseret æggehvide
- Ca. 1 dl krymmel eller kokosmel
Start med romkuglemassen
Lav romkuglemassen først og sæt den i køleskabet, mens resten af kagen forberedes.
Konsistensen skal være fast og formbar, men stadig cremet. Den færdige masse skal senere kunne fordeles oven på syltetøjet og holde formen, når studenterbrødene skæres ud.
Lav den sprøde mørdejsbund
Kom hvedemel og flormelis i en skål.
Skær det kolde smør i små tern og smuldr det ind i melblandingen, indtil konsistensen minder om grove brødkrummer.
Tilsæt ægget og saml hurtigt dejen. Undgå at ælte den mere end nødvendigt.
Form dejen til en flad kugle eller firkant, pak den ind og læg den i køleskabet i cirka 30 minutter.
Forvarm ovnen til 180 grader.
Beklæd en form på cirka 20 x 30 centimeter med bagepapir. Du kan også bage mørdejen direkte på en bageplade, men formen gør det lettere at få lige kanter.
Rul den kolde dej ud til cirka én centimeters tykkelse og tilpas den til formen.
Bag mørdejsbunden i cirka 16-18 minutter, indtil den er let gylden.
Lad den køle helt af.
Saml studenterbrødet i lag
Når mørdejsbunden er kold, fordeles hindbærsyltetøjet i et jævnt lag over hele overfladen.
Fordel derefter romkuglemassen ovenpå.
Det nemmeste er at placere mindre klatter af romkuglemasse forskellige steder på bunden og derefter forsigtigt samle dem til ét jævnt lag med en paletkniv.
Hvis du lægger hele massen på ét sted og forsøger at trække den hen over bunden, risikerer du at skrabe syltetøjet med rundt.
Sæt kagen på køl i 30-60 minutter, så lagene bliver faste.
Glasur og krymmel på toppen
Bland flormelis med ganske lidt vand eller pasteuriseret æggehvide.
Glasuren skal være tyk. En meget flydende glasur vil løbe ned langs siderne og blive absorberet af romkuglemassen i stedet for at danne det karakteristiske hvide lag på toppen.
Fordel glasuren over den kolde kage og drys straks med krymmel eller kokosmel, inden overfladen når at sætte sig.
Sæt kagen tilbage i køleskabet, indtil glasuren er fast.
Sådan får du flotte firkantede studenterbrød
Brug en stor og skarp kniv til at skære kagen i cirka 12 stykker – eller mindre bidder, hvis de skal på et større kagebord.
Tør kniven af med en fugtig klud mellem hvert snit. Det tager lidt længere tid, men giver markant pænere lag og forhindrer romkuglemasse og glasur i at blive trukket gennem næste stykke.
Opbevar de hjemmelavede studenterbrød i en lufttæt beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i omtrent en uge, hvis de altså får lov til at stå så længe.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: